Kategorier
Citröen DS Pallas 23

Chromatering

Efter devisen at man aldrig skal gå ned på grej, så har jeg købt mig grej så jeg selv kan forzinke, gul-, blå- og sortchromatere: Jeg har før samlet alle skruer i én stor bunke og sendt det af sted til chromatering både ved Tempo Krom i Herlev og M. Lange i Randers og de har gjort det rigtig godt. Men det er bare lidt træls, hvis man lige mangler én eller to ting man ikke fik med. Derfor har jeg købt et “The Ultimate Super Bright Zinc Plating Kit” på nettet hos http://www.gaterosplating.co.uk/plating-kits/tank-plating til ca. 100 engelsk pund. Der er rigtig meget kemi og der skal købes rigtig mange liter demineraliseret vand og så skal man selv have en strømforsyning, men ellers er alt med inkl. spande og brugsanvisning. Lige noget til de lange vintermåneder hvis man keder sig og synes sine skruer og møtrikker trænger til en overhaling.

Dog er der noget giftig stads, så man skal have tjek på udsugning og sikkerhedsudstyr. Væskerne kan holde i rigtig mange år og det skal afleveres på genbrugspladsen når man er færdig med det.

[print_gllr id=3574]

Skriv et svar