Fredag den 10. oktober 2014 hentede vi tre læs reservedele hjem. Der var bl.a. et tag, fem motorhjelme, masser af døre, ruder til for og bag, for- og bagskærme samt en del sofaer og beklædning. Det hele blev lagt frem på græsplænen og derefter registreret hvad jeg vil beholde og hvad jeg evt. kan undvære. Listen samt billeder kan ses under menupunktet Reservedele. Kontakt mig, hvis du lige står og mangler noget.
[print_gllr id=1104]
Så kom turen til forhjulsophængene. De sad med fire store bolte, som var lette at løsne. Men det var også det letteste, for hold da op hvor jeg baksede med at få ophænget løs. Og jeg opgav at få det andet af samme dag.
[print_gllr id=1497]
Til daglig kører jeg Xantia, så jeg håber at kunne lære noget om al hydraulikken. Men hold da op, hvor er der mange rør – og alle rør skal udskiftes. Derfor har jeg taget billeder af alt så jeg er sikker på at jeg kan samle det igen.
[print_gllr id=1557]
Der er jo utallige justeringsmuligheder på beslagene, derfor tog jeg billeder på alle tænkelige målbare steder.
[print_gllr id=1587]
Denne dag stod på demontering af instrumentbordet og dele tæt på det.
[print_gllr id=1123]
Min far og jeg lånte en kran og fik i løbet af et par timer pillet motoren ud.
[print_gllr id=1155]
Alle de store ting bliver pilllet af ved motoren, før vi senere slæber den op igen og piller selve motoren ud.
[print_gllr id=1517]
Dagen efter hjemkomsten gik min far og jeg igang med at skille bilen ad.
[print_gllr id=1211]
Poul havde ryddet ved laden, hvor bilen stod og gjort klar til at starte den: Der kom strøm på og så fandt han et skjult sted på selvstarteren, hvor han pressede en skruetrækker på, hvorefter den startede. Dog kun til der ikke var mere benzin på. Vi fandt på en nødløsning med at have en dunk til at stå i motorrummet. Bilen hævede sig flot og kørte selv op på ladet af fejebladet og derefter gik turen hjem til mine forældre, hvor bilen skulle stå.
[print_gllr id=1215]
I slutningen af 1980’erne satte min far en Opel Rekord P1 i stand – helt fra bunden – og jeg var selvfølgelig med på sidelinjen. Den er nu solgt, da vi ikke fik kørt i den. Senere købte han min oldefars gamle Allis Chalmers traktor tilbage fra en mand der i sin tid havde købt den hos min oldefar. Den var fra 1951 og kom til Danmark i forbindelse med Marshall-hjælpen. Den blev pudset af og malet i en krads orange farve og kører den dag i dag. Senere har min far restaureret en Triumph Bonneville T120.
Jeg kan egentlig ikke huske hvorfor det lige blev en Citröen DS, men jeg kørte Citroën Xantia i forvejen og havde tænkt at det kunne være fedt med en far/søn-projekt. Der gik ikke lang tid før min far fandt hele to i omegnen af Tønder der havde nogle til at stå.
[print_gllr id=1367]